Tandlægerne i Middelfart

Bruksisme - Skære tænder

Bruksisme er en betegnelse, der dækker over det at skære eller presse tænder. Årsagerne til bruksisme kan være mange. Nogle gange handler det om, at man er inde i en stresset periode i sit liv. Andre gange sker det helt reflektorisk, og som regel er det kun om natten at tænderne presses hårdt sammen eller skærer tænder.

Efter en nat hvor energien er gået på at skære tænder i stedet for at få en god søvn, kan man opleve, at man ikke på samme måde er veludhvilet. Både muskler og tænder kan være meget ømme. Muskelspændingerne kan bevæge sig om i nakken, og det er ikke usædvanligt at opleve hovedpine som følge af, at musklerne om natten er på overarbejde. Derudover kan der over tid ske det, at tænderne slides uhensigtsmæssigt, hvilket kan resultere i en bekostelig genopbygning af tandsættet. Hos Tandlægerne i Middelfart er vi bekendte med denne problematik, så husk at gøre opmærksom på gener som hovedpine og muskelømhed. Vi som tandlæger undersøger muskler og kæbeled og ser endvidere på slidfacetter på tænderne. Behandlingen af bruksisme består i en afdækning af årsagerne. Som nævnt kan det være, at symptomerne ikke er hyppige og kun er til stede i stressede perioder. Her kan det være tilstrækkeligt blot at instruere i massage og aflastning af de spændte og overbelastede muskler. Andre gange er generne hyppige og konstante over længere tid, og her er det relevant at lave en bidskinne. En bidskinne laves ud fra et meget detaljeret aftryk af dine tænder i såvel underkæbe som i overkæbe. Som hovedregel laves bidskinnen til overkæben og består af hård akryl. Den ligner på mange måder en tandbeskytter, men er udformet således, at underkæbens tænder bider op på skinnen på en sådan måde, at underkæbens tyggemuskler får lov til at slappe af. På den måde mindskes slidet på tænderne og de muskulære symptomer formindskes. Skinnens mål er at bryde det dårlige mønster om natten, og skinnen kaldes også en refleksfrigørende stabiliseringsskinne. Når du har fået lavet en skinne så husk venligst at medbringe den ved dine besøg hos tandlægen, da små korrektioner af skinnen kan være nødvendig.

Kontakt os

  • Tlf.: 64 41 01 88

    Får du ikke fat i os pr. telefon, så skriv til os via nedenstående formular.

Vi har modtaget din henvendelse!
Vi kunne ikke modtage din henvendelse. Venligst prøv igen.